Silkeborg sagen – I sektens klør

Home / Blog / Silkeborg sagen – I sektens klør

Jeg undskylder på forhånd.

Disse udsendelser er desværre tilrettelagt, så de er meget dystre og jeg kan dermed ikke anbefale alle, at de selv skal se udsendelserne om pinsekirke-præsten her i Silkeborg.
Sagen kort fortalt, handler om en mand som har misbrugt sin magt i Guds navn.

Præsten har under dække af et kirkeligt tilbud målrettet unge mennesker manipuleret, krænket og udsat flere for seksuelle overgreb samt voldtægt. De unge mennesker beskriver i udsendelsen, hvordan præsten systematisk har nedbrudt dem og hjernevasket dem med sit budskab om, at de skulle gøre alle disse ting, for at være gode kristne og undgå at komme i helvede.

Flere beretter om en episode, som så mange andre handler om gruppepres. Her bliver en pige truet med, at blive sat ild til, hvis hun ikke adlyder præsten. Det er som sagt en meget stærk beretning, som har bedst af at blive set i dagslys.

 

De stærke unge, som på hver sin måde beriger os med deres udsagn ønsker at dele deres oplevelser med os, for at undgå andre børn og unge, skal udsættes for svigt og overgreb. De skal hyldes og der burde være et tilbud, som kunne støtte op om denne gruppe. Vi vil forsøge at kontakte dem, for at undersøge om vi kan styrke dem yderligere.
Silkeborg Kommune og – politi bliver i udsendelsen anklaget for, at have svigtet de børn og unge som var tilknyttet kirken.

Vi håber hos Tabt Barndom, at vi sammen med familiesektionen i Silkeborg kan indgå et samarbejde, så vi sikre os en styrket indsats på området.

 

Den første af to udsendelser kan ses via dette link:

https://www.dr.dk/tv/se/fanget-i-sektens-kloer/-/fanget-i-sektens-kloer-1-2

Comments(0)

Leave a Comment