Samarbejdet er klemt

Home / Blog / Samarbejdet er klemt

Vi fortsætter lidt endnu i samme rille..

I sidste uge afholdte vi et debatmøde, som ikke blev den store succes vi havde håbet. Jeg har i løbet af den sidste uge forsøgt, at kommunikere med én som desværre følte sig uforrettet grundet mit sidste blog indlæg – det har jeg beklaget og fik så skudt i skoen, at jeg ikke reflektere. Derpå standsede jeg den “dialog”. Det er min oplevelse, at det er mediet, som kontakten foregik igennem bare gjorde ondt værre.

For jeg har skam tænkt meget over vores arrangementet og den manglende opbakning. Det vil jeg tillade mig at kalde det, når 15 tilmelder sig, 2 møder op og tre melder afbud. Gennemsnitligt og forventeligt?

Min oplevelse af det arbejdes”fællesskab” som der er i forhold til at hjælpe overgrebsramte er præget af frygt. En frygt som jeg ikke bebrejder nogen. Jeg ser det som en klar barriere for udviklingen af området. Alle parter er desværre så hårdt spændt for rent økonomisk, at der ikke er den samme åbenhed og frihed, som indenfor andre områder.

Det er ikke fordrende, når vi vil bryde et tabu, at samarbejdet er så klemt.

Og ja, der er nogle som vil tænke, at det er forkert at fortælle, at jeg oplever flere parter som værende angst for hvad fremtiden bringer af indtægtskilder – men det er sandheden for så mange ildsjæle, så selvfølgelig er det også tilfældet for os! Vi arbejder med et, for nogen ømtåleligt, emne og det gavner ikke i min optik, at fortie vilkårene presser os. For der er mange som brænder for at gøre en forskel på dette område og hvor vil jeg dog ønske, at der kom en håndsrækning til området. Men den er udeblivende og vi skal selv arbejde og kæmpe for sagen. Det er dog vigtig at holde fokus på bolden i denne proces således at der reelt kan ske en forbedring på området. Jo flere tilbud til de overgrebsramte jo bedre.

Der skal frihed og partnerskaber til, for at feltet kan udvikle sig, således at vi sammen kan hjælpe endnu flere overgrebsramte.

Eksempelvis blev jeg informeret om, at det netværk som vi inviterede til at starte i Aarhus – det allerede fandtes. Fantastisk tænkte og sagde jeg. Vi ser det kun som en fordel, at det allerede er etableret. Vi ønsker så bredt et samarbejde som muligt og har derfor de sidste 2 år holdt MANGE kaffemøder. Nu synes vi tiden var moden til at alle parter så kunne mødes samlet.

Så let skulle det ikke gå. For det skulle lige afklares om vi måtte deltage (Tabt Barndom & Spor). Det var min oplevelse, at det var en hemmelig gruppe – lidt som en loge. Det har i hvert fald ikke lykkedes mig at finde nogle offentlige informationer om denne gruppe de sidste tre år.

Vi kunne få oplyst, at der afholdes et møde i marts, så vi venter stadig spændt på en afgørelse om vi bliver inviteret.

 

Med dette blog indlæg vil jeg give et lille indblik i, at det er svært at opnår og indgå et samarbejde selvom man har samme hjertesag grundet de rammer samarbejdet skal foregå under. Vi vil gerne – det er bare hammer svært at få noget til at gro uden ressourcer!

 

Billedet er af en model

Comments(0)

Leave a Comment